Jeg var ikke bare en ny sag i rækken. Mærk jobbet så hele mig
Karina er i dag 32 år gammel og arbejder som lagermedarbejder hos Jafi i Viborg. Oprindeligt er hun uddannet pædagog, men kan ikke vende tilbage til faget. Det kommer vi nærmere ind på.
Karina var på det første hold ’mærk jobbet’ og var i første omgang ret angstprovokeret ved at skulle starte i et forløb efter at have været væk fra arbejdsmarkedet så længe.
Men lige så angstprovokerende det var for hende at starte, ligeså angstprovokerende var det for hende ved forløbets afslutning.
Det gav hende en struktur i en hverdag, hvor hun i 9 måneder havde lavet absolut ingenting.
Det var rigtig rart for hende at møde andre, der havde udfordringer lige som hende.
I 2018 mistede Karina hendes storesøster meget pludseligt. Hendes storesøster havde 4 store børn hvor 2 af dem var under 18. Dem fik Karina forældremyndigheden over da de ikke kunne være hos deres far.
Dødsfaldet betød en langtidssygemelding og en indre kamp der til sidst betød at Karina faldt sammen. Det betød også en fyring fra hendes pædagog arbejde.
Meditation har hjulpet Karina igennem hendes liv for at kunne finde hende selv igen.
Det blev hurtigt ret vigtigt for Karina at komme afsted til forløbet, da hun oplevede at det gjorde en stor forskel for hendes selvværd og struktur i hverdagen.
Hun oplevede at fællesskabet var tillidsskabende og enormt trygt.
At det foregik hos VHK syntes Karina var fantastisk og det der står hende særligt transformerende og noget hun bruger den dag i dag også, er Malene Ydings undervisning omkring præsentations teknik.
Hendes og holdets møde med sponsorerne til sponsornetværket, var af stor betydning for fællesskabet, da det blev konkretiseret omkring en fælles aften og det blev styrket ved at de mødtes i en anderledes kontekst.
For hende var det en stor transformation at møde ind til ’mærk jobbet’ som pædagog og komme ud på den anden side med en bevidsthed omkring at det ville være bedre for hende at kigge i en anden retning.
Karina har fået en belastningsreaktions diagnose og i dag er hun i processen omkring afklaring til fleksjob. Uden ’mærk jobbet’ var Karina formentlig ikke kommet dertil så hurtigt som hun er.
’Mærk jobbet’ er tilbud ud af mange som kommunen tilbyder, men hvad kan ’mærk jobbet’ som kommunen ikke selv kan? Karina beskriver det som at ’mærk jobbet’ ser hele hende og ikke blot som en ny sag i rækken. Hun har en oplevelse af at ’mærk jobbet’ har givet hende hverdagsfærdigheder som eks. Økonomiforståelse. Det var generelt langt mere omfavnende end hun før har oplevet.