Håndboldklubberne
De 14 håndboldklubber i Bambusa Kvindeligaen har alle en bred lokal forankring og en stor kontaktflade til lokale virksomheder, sponsorer og uddannelsesinstitutioner. Disse udgør sammen med Divisionsforeningen en central rolle i Mærk Jobbets partnerskab.
Klubberne arbejder selvstændigt og individuelt med at skabe det gode match mellem de unge og klubbens sponsorer og samarbejdspartnere. Dette indebærer blandt andet afholdelse af fællesaktiviteter såsom jobdates. Endvidere vil klubberne sørge for at kommunikere Mærk Jobbets initiativ gennem VIP-arrangementer, SoMe, matchmagasiner, klubaviser samt ved omtale i den lokale presse.
Hver enkelt ligatrup består desuden af ressourcestærke unge spillere, der vil agere som rollemodeller for de ledige unge. Spillerne kan inspirere de unge til at sætte konkrete mål og udvikle en tro på sig selv, givet at de selv har mestret disse kompetencer gennem deres sportslige baggrund og karriere.