Alle er gode til noget...

Jeg blev grebet i et fald

En historie af Karina

Portræt af Karina Lynge Andersen

For 31-årige Karina Lynge Andersen blev mødet med ”Mærk jobbet” og Flexfabrikken et vendepunkt. Hun blev med egne ord grebet, mens hun var ved at falde. I dag er hun landet et godt sted, hvor hun tror på sig selv.

Karina Lynge Andersen er en kvinde, der altid har været god til at tænke på andre og mindre god til at tænke på sig selv, og for tre og et halvt år siden var bægeret fuldt i forhold til, hvor meget mere hun kunne bære på sine skuldre. Det vidste hun bare ikke på daværende tidspunkt. Hun kløede på, satte sig selv til side og blev blandt andet ”mor” for sin søsters to børn, der på et splitsekund blev moderløse i en alder af bare 14 og 15 år.

Inden læsset væltede for Karina Lynge Andersen – og inden hun røg ud af dagpengesystemet – havde hun oplevet mere modvind på sin vej, end hun kunne klare. 10. klasse fik hun aldrig færdiggjort, fordi hendes far døde netop det år, hvor hun skulle forlade folkeskolen, og bare 11 måneder senere mistede hun også sin bedstefar.

Nu fulgte der så kort fortalt nogle år, hvor Karina Lynge Andersen kom i ulønnet praktik i en vuggestue. Hun tog en HF-eksamen og blev uddannet pædagog i 2013. Herefter bestred hun forskellige vikarjobs inden for sit fag, men for seks år siden blev hun ramt af en depression, der billedligt talt siden har trukket tænder ud.

Depressionen var dels født af et arbejdspres, dels af mange af de personlige og private ting, hun har sloges med gennem årene. De mange tab og den sorg og smerte, som tabene af først hendes far, senere hendes bedstefar og endelig hendes søster, har medført, har gjort, at Karina Lynge Andersen i dag er bange for at miste.

Og det påvirker hende til daglig.

For knap to år siden oplevede Karina Lynge Andersen så endnu et tab – denne gang tabet af et job, hun var glad for. På grund af for meget sygefravær blev hun afskediget som pædagog i en daginstitution, og da dagpengene blev taget fra hende, fordi hun ikke fik søgt tilstrækkeligt med jobs, kom hun på kontanthjælp i sommeren 2020.

Karina Lynge Andersen begyndte at tvivle på sig selv og sine evner, også selv om hun med egne ord var ”okay dygtig” i skolen. Til sidst anede hun ikke, hvad hun skulle stille op. Kunne hun overhovedet slå til? Det var et spørgsmål, hun tit stillede sig selv.

”Mærk jobbet” blev et vendepunkt

Men så skete der noget. Noget, der skulle blive et vendepunkt for den 31-årige kvinde.

I maj 2021 blev jeg kontaktet af min sagsbehandler, der spurgte mig, om jeg ville være med i ”Mærk jobbet”, fortæller Karina Lynge Andersen. Hun tilføjer, at hun i begyndelsen var noget skeptisk ved tanken. Hun var bange for endnu et nederlag, og at hun ikke ville kunne klare det, men det skulle vise sig, at alle hendes bange anelser og al hendes frygt var grundløs.

Efter tre måneders intro-kursus i Viborg Håndboldklubs lokaler blev Karina Lynge Andersen sammen med 14 andre kursister ”sluset ud”, og hun kom i første omgang i praktik i en virksomhed, hvor hun hen ad vejen - og efter at hun var begyndt at føle sig mere og mere tryg – fik flere og flere arbejdsopgaver og mere og mere ansvar. Konkret begyndte hun på lageret, og senere kom hun ud i forretningen, og i skrivende stund arbejder hun i et 13 ugers praktikforløb i en virksomhed, hvor hun arbejder tre timer om dagen. Og det fungerer godt. Faktisk fungerer det så godt, at Karina Lynge Andersen håber at blive godkendt til et flexjob, og at den virksomhed, hun er ansat i, eventuelt vil beholde hende, når praktikperioden er forbi, og hvis hun samtidig kan blive tildelt et flexjob.

- Via ”Mærk jobbet” har jeg fundet ud af, at jeg faktisk kan noget, siger Karina Lynge Andersen og tilføjer, at ”Mærk jobbet” har givet hende mod og en tro på, at hun faktisk også kan noget – og herunder også noget andet end at være pædagog.

Lys for enden af tunnelen

Karina Lynge Andersen understreger, at hun føler, hun via ”Mærk jobbet” er blevet grebet i et fald, og at hun på den gode måde er blevet ”fyldt op”.

Jeg har en følelse af, at hele teamet bag ”Mærk jobbet” kan hjælpe med det hele. Selv om de måske ikke i første omgang har et svar på alt, så kan de hjælpe en videre, smiler Karina Lynge Andersen. Hun kalder ”Mærk jobbet” et trygt sted at være og siger, at al hendes skepsis og alle hendes forbehold er pakket væk.

I dag føler jeg, at der er lys for enden af tunnelen,og det er rart ikke mindst når jeg tænker på alt det, jeg har været igennem, slutter Karina Lynge Andersen, inden hun siger farvel med et håndtryk, der fortæller mere end ord: Her er en kvinde, der har styrke og mod på livet – igen.

Skrevet for ”Mærk jobbet” og Flexfabrikken af: Lone Weinreich (moc.l1713599049iamg@1713599049hcier1713599049niewe1713599049nol1713599049)

crossmenu